BEC-Cup U15/U16/medaljeløb
RCR's sep.løb 05.09.2010 for senior og motionsrace
Kontrol af gear
Kontrol af gear
Hvorfor kan man ikke bare køre med det gear som man ønsker, når man er drenge-/pigerytter? Svar: Det er for at skåne benene mod overbelastning. Der er mange eksempler gennem tiderne på, at drenge, pige og ungdomsryttere har fået ødelagt deres knæ for livet. Jo ældre man er jo større gear må man køre med. Når man er blevet senior, er der ingen begrænsninger i valg af gear.
For at finde frem til en gearing man må bruge, kan man i første omgang bruge en metertabel. Her er et link til en metertabel på internettet, men du bør altid kontrollere om dit gear er i orden efter nedenstående metode.
Nedenstående beskrives hvorledes du selv kan kontrollere om dit største gear er i orden i forhold til den licensklasse du kører i.
Først skal cyklen stilles i det største gear. På det forreste tandhjul (klinge) skal kæden være på den største klinge og på baghjulet skal kæden være på det mindste tandhjul.
| Foreste klinger - kæde på største klinge | Krans på baghjul (kassette) - kæde på mindste tandhjul |
Lav 2 korte streger (f.eks. med kridt) med x meters afstand på et plant underlag. De x meter afhænger af den klasse som du kører i. Se "www.DCU-SJ.dk" hjemmeside eller ""DCUs love og regler"".
NB! De viste streger er gjort tykke så de kan ses på billederne. Streger bør være tyndere når du selv udfører kontrollen.
|
I dette tilfælde er afstanden 5.89 meter (mellemste |
Nu er der gjort klar til at kontrollere gearet, der gøres på følgende måde.
Stil cyklen med center forreste tandhjul/kranken lige over den første kridtstreg med baghjulet mod den anden kridtstreg. Drej pedalarmen nærmest dig selv baglæns, så den står lige lodret nedad lige over stregen.
Startposition før cyklen rulles baglæns
Rul cyklen baglæns i en lige linje mod den 2. streg så tandhjul/kranken står lige over den 2. streg.
| Cyklen rulles baglæns - ved 1. streg | Cyklen rulles baglæns - ved 2. streg |
Hvis det foreste tandhjul har roteret mere end en omgang (pedalarmen nærmest dig selv har nået at stå lodret igen) før tandhjul/kranken er over den 2. streg er gear ok. Nåede tandhjul/kranken ikke at rotere en hel omgang, er gearet for stort.
| Bestået gearprøve | Ikke bestået gearprøve - du får ikke lov til at starte |
I løbet af en cykelsæson bliver der holdt gearkontrol før og efter start. Typisk til mesterskaber og enkeltstarter. Derudover udføres der gearkontrol stikprøvevis.
Her er et billede, hvor repræsentanter fra DCU udfører gearkontrol til DM 2005.